Mit navn er Sara Aaby Tvilling Larsen, men jeg går under kaldenavnet Tvilling, og er 1.årselev på Aalborg Katedralskole.

Den kommende sæson vil være min fjerde valgperiode i Aalborg Ungebyråd; og min fulde opmærksomhed vil være på at få ungebyrådets nye stuktur til at fungere, da vi har været så enormt privilegerede at få endnu mere indflydelse end nogensinde før.

Dette er en kæmpe mulighed, men også noget hvor der lægger meget benarbejde bag at kunne opnå det fulde potientiale – hvor jeg ikke er i tvivl om at min store erfaring vil komme til gode, når det handler om at lære og navigere det.

Efter mange år, hvor jeg er blevet klædt godt på med utallige lærerige oplevelser og forskellige poster, herunder bl.a. som formand for Klima-og Landskabsudvalget, går jeg i år efter at få æren af at kunne påtage mig en post, med endnu større ansvar.

Mine profilområder vil fortsætte med at omhandle klimakampen, mentalt helbred og LGBTQIA+ samfundet – men som talerør for de unge, vil jeg behandle hver en sag som var det min egen mærkesag.

Jeg tror på at Aalborg Ungeråd 2022-2023, bliver det bedste til dato – for det skal vi nok sørge for sammen.