Udarbejdet af Aalborg Ungebyråd i løbet af valgperioden 2018-2019
Formålet med inspirationskataloget er, at give skolerne nye – eller genanvende – ideer i nye former til at variere undervisningen i folkeskolen. Det kan være at man kan finde en åbenbaring eller en gnist, eller man lige har glemt opskriften på noget bestemt. Vi har tilrettelagt vores ideer under temaer:
Bæredygtighed • Fordybelsesdage • Mental Sundhed • Alternative Læringsmiljøer • Kultur i Folkeskolen • Kulturfaglig undervisning på tværs • Inklusion
Inspirationskataloget udgivet i forbindelse med Ungekongres 2019 i Aalborg
Bæredygtighed
Kulturen og tankegangen i Danmark bliver mere og mere bæredygtig. Vi skal kunne producere og kassere varer uden at det er på jordens bekostning.
HVAD
Vi foreslår, at ændringen indføres på skolerne og først og fremmest i de små klasser. På denne måde bliver de indviet i vores fremtidige bæredygtighedssystem, og dermed indført i den nye bæredygtige kultur, som var det en del af deres DNA.
Hvis dette kun bliver indført i de ældre klasser, tages problemet ikke på samme måde seriøst, idet mange unge i dag er vokset op og vokset ind i den kultur, vi prøver at ændre. Derfor er det vigtigt, at vi gør en mindst lige så stor indsats hos de yngste elever for at ændre deres syn på affaldssortering og bæredygtighed generelt.
På skolerne er vores formål, at mindske forbruget af papir, indføre sjov affaldssortering, så man får lyst til at sortere affald samt at mindske plastaffald, ved at indføre et pantsorteringssystem. Dette skal sørge for, at eleverne tager den bæredygtige kultur med sig i deres hverdag og resten af deres liv.
HVORDAN
Sortering af pant i klassen
Hænger fx en pose op i klassen, hvor alle pantflasker samles. Når posen er fyldt, afleveres den ned til den lokale pantautomat. Dette vil gavne meget, da det er ret populært at sælge, og dermed købe, drikkevarer, der er anbragt i dåser eller flasker i boden.
- Pengene fra pantautomaten går til klassekassen eller skolebanken.
Automatisk lys på skolerne
- Automatisk lys på skolerne er på lang sigt en meget bedre investering end normale, manuelle lys.
- Mange elever og lærere glemmer at slukke lyset og dermed kan lyset stå hen over natten.
- Hvis skolen, eller et lokale, alligevel skal skal renoveres, er en sådan investering, god at have i tankerne.
Affaldssortering på skolerne
Sortering af affaldet på skolerne, både indendørs eller udendørs, er bedre end at smide det hele i én stor container. Mange skoler sorterer allerede indendørs, men få sorterer deres affald udenfor, derfor kan man tilsvarende opsætte sorteringsskraldespande udendørs, da dette gavner renheden på skolerne.
- Hvis skolerne har pengene og pladsen, vil det derfor også være oplagt at få tre forskellige containere udendørs, der hver har sit formål: plastik, papir og madaffald.
Pant sortering i de små klasser
For at gøre affaldssortering sjovt i de mindre klasser, kunne der indføres en årlig konkurrence, hvor man for eksempel på en årgang kunne konkurrere om at samle mest pant på et- eller et halvt år. Dette vil motivere eleverne til at samle deres flasker.
HVORFOR
Det er i dag de unge, som står med konsekvenserne af forbrugssamfundet og det er nu, vi skal sørge for at ændre kulturen. For at ændre vores tidligere rutiner, skal skolerne være det sted, hvor man lærer og handler på bæredygtigt vis, fordi det er her vi unge bruger størstedelen af vores tid og udfolder os mest.
Hvis ikke vi griber fast om problemet ved roden, vil vores fremgangsmåder aldrig resultere i ændringer der har betydning.
Ligesom de tidligere generationer, får vores handlinger ligeså stor betydning. Og med alt den læring og dermed viden vi har adgang til i dag, plus de mange rettigheder, kan vi ikke gøre andet, end at tage hånd om det næste store problem. At bevare vores planet. Mange generationer har allerede givet op på at forbedre denne verden, da de ikke mener, at de kan gøre en forskel. Men hvis man kigger tilbage på vores forfædre, var deres største bedrift at brænde vores fossile brændstoffer af, masseproducere plastik og hugge træerne ned i regnskovene. Vores mål er derfor at rode bod på al denne skade. Vi vil prøve at forlænge planetens og menneskets eksistens og levetid, ved at skabe en ny, bæredygtig tidsalder, da bæredygtige hændelser vil resultere i en mere miljøvenlig verden.
Hvis de foregående generationer har kunne gøre så stor forskel, god som dårlig, må vi kunne gøre det samme. Selv hvis hele verden ikke går sammen om det, må vi i Danmark gøre vores del. Lad os vise verden, at det kan lade sig gøre. Vi mener, at den bæredygtige omlægning trives bedst, hvis man vokser op med den og vokser op i den. Netop derfor mener vi, at skolerne har et ansvar og er det perfekte sted at starte.
Fordybelsesdage
I folkeskolen skal man nå rigtigt mange emner på et skoleår og man har mange emner i gang i forskellige fag på samme tid.
HVAD
Vi mener, at man i folkeskolen skal prioritere fordybelsesdage for skolens elever, hvor de i alle fag arbejder med samme emne eller arbejder i et fag med et emne.
Det er ofte kedeligt for eleverne at sidde på en stol en hel dag og høre efter. Det bliver mange elever mega trætte af. Derfor mener vi, at fordybelsesdagen også skal have fokus på, at får eleven i bevægelse.
Fordybelse kan ske på mange måder og ikke kun ved at sidde på en stol og kigge i en bog eller på et stykke papir. Dette tiltag vil sørge for, at eleverne ikke skal tænke på, at skifte emne konstant i løbet af en skoledag.
HVORDAN
Ideer til fordybelsesdag
En hel skoledag, hvor man eksempelvis har om 2. Verdenskrig, og samtidig har fokus på bevægelse, så eleverne ikke kommer til sidde ned hele dagen.
Disse emner kan eksempelvis berøres:
- Skat og løn
- Arbejde og uddannelse
- Klimaforandringer
- Madkundskab
- Anden Verdenskrig
Andre emner må lærerne bestemme og vælge, men vi mener, at det er vigtigt, at emnerne har relevans for elevens senere og nuværende liv.
HVORFOR
Vi mener, at det er en god ide, fordi det er vigtigt, at kunne fordybe sig i ét emne en hel dag, samt at man ikke forvirrer eleverne ved at springe fra emne til emne eller skulle stoppe et emne pga tidsmangel i løbet af et fag. Hvis man stopper undervisningen uden at have færdiggjort emnet, har folk måske ikke forstået det hele og næste gang hvor man skal færdiggøre det, har mange ofte glem undervisningens fra sidste gang. Derfor mister man mange pointer undervejs i et emne. Vi mener samtidig, at man kan fordybe sig på mange måder, og man sagtens kan bruge bevægelse til det. Mange unge husker bedre det de lærer, hvis der indgår bevægelse. Et emne ad gangen og bevægelse er derfor en god kombination til en fordybelsesdag.
Mental sundhed
Vi mener, at mental sundhed er, når man trives i et fællesskab mens man håndterer dagligdagens udfordringer og pressede situationer og samtidig kan bidrage til samfundet.
HVAD
Vi mener, at folkeskolen skal gøre en indsats for, at unges mentale sundhed ikke påvirkes i en negativ retning og skal give de unge redskaber og gode vaner til at håndterer dagligdagens udfordringer og de pressede situationer i livet.
HVORDAN
Studiestrategi
Jo ældre folkeskoleelever bliver, des flere lektier får de for og det bliver sværere og sværere for dem, at distribuere deres tid.
Derfor mener vi, at man i undervisningen skal lære at distribuere sin tid i forhold til lektier, fritid og arbejde ved fx. at skrive antal elevtimer på afleveringer.
Hverdagsnær undervisning (UU)
I dag har mange skoler UU-timer, understøttende undervisning, men de timer kan skiftes ud med mere relevante og effektive ting.
Derfor tænker vi at man kan bruge de timer på hverdagsnær undervisning, som kan hjælpe os med at komme fremtiden bedre imøde. Man kan fx. undervise i budgetlægning, skrive et CV og om, hvordan man betaler skat i de ældre klasser. I de mindre klassere kan man istedet lære om miljøet, IT og husholdning såsom lapning af cykler, vinduespudsning og havearbejde.
Rød-gul-grøn opgaver
Rød-gul-grøn opgaver er en inddeling af sværhedsgraden i opgaverne.
Eleven vælger selv hvilken sværhedsgrad eleven vil have, grøn er nemmest, gul er mellem og rød er sværest, og tager stilling ud fra egne evner inden for fag og emne. Dette gør at eleven hverken bliver presset af karakterer eller lektierne.
Det er selvfølgelig vigtigt, at lærerne hjælper eleverne i starten med, at vurderer, hvilken opgave, som passer til den enkelte elevs evner.
HVORFOR
Det er vigtigt, at have fokus på unges mentale sundhed. God mental sundhed giver også et bedre miljø blandt unge elever på både ungdomsuddannelse og i folkeskolerne. Mange unge har det i dag mentalt hårdt og har meget svært at fungere i de normale daglige udfordringer og de pressede situationer, samt at det bliver sværere at fungerer i et fællesskab. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen er et sted, hvor eleverne er trygge og ikke føler sig presset, da det er her, de tilbringer meget af deres hverdag.
Alternative læringsmiljøer
Det er vigtigt, at læringsmiljøer passer alle så vidt muligt. Folkeskolen er en af de vigtigste faser i en persons liv. Det er her det meste af den basale viden, skal indlæres.
HVAD
Derfor er det meget vigtigt, at alle arbejder effektivt i den tid, som de bruger der. Noget der også er vigtigt er, at eleverne sidder godt i klassen. Nogle elever får ondt i ryggen, hvis de sidder på en træstol, som mange gør i dag. Derfor synes vi, at man burde have bedre og mere komfortable stole til at vedligeholde sin koncentration.
De nuværende læringsmiljøer virker ikke optimalt, da de ikke rammer en særlig stor gruppe elever. Dette skyldes, at den eneste mulighed oftest er at sidde på en skammel, ved et bord og lytte til læreren. For mange elever i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen bliver det svært at holde fokus i længden. Derfor mener vi, at man i folkeskolen skal gøre en større indsats for, at indrette læringsrummene på en måde, hvor flere typer elever, kan arbejde. Vi har ideer til, hvordan man kan indrette et læringsrum samt hvordan man kan indrette et klasselokale til flere typer elever.
HVORDAN
Fag-faglige fordybelsesrum
Mange skoler har fysiklokaler, natur- og tekniklokaler og billedkunstlokaler med alle remedierne til til lærer om det bestemte fag og hvor mange elever har en forforståelse for, hvad der sker i netop de lokaler.
Vi mener, at man på samme måde kan indrette sådanne fag-faglige fordybelsesrum til andre fag også. Fx. til geografi, hvor der er en masse verdenskort, så man lever sig ind i faget, og har mulighed for fordybelse eftersom ingen andre fag end geografi foregår i det lokale.
Fordybelsesrum kan evt. også fungere som grupperum, når de ikke bliver brugt til undervisning. I et fordybelsesrum skal der være plads til, at elever kan stille skarpt ind på faget, der skal foregå i rummet. Dette betyder ikke, at der skal være et lokale til hvert fag, men derimod kan få fag udvælges af skolens ledelse og lærer i samarbejde med eleverne.
Har en årgang specielt svært ved et fag, kan man også gøre en ekstra indsats på det punkt, ved at indrette et lokale til optimering af faget. Fælles for alle fordybelsesrum er, at det skal være markant anderledes at have undervisning i rummet. Denne forskel skabes ved, at eleverne sidder på puder eller sækkestole i stedet for de normale stole i klasseværelser. I denne slags rum skal der fokuseres på ét fag-fagligt fag, som eksempelvis geografi. I et fordybelsesrum, med fokus på geografi, kunne der være et stort verdenskort, som fungerede som gulv eller gulvtæppe, flag på væggene, evt. opdelt i u-lande og i-lande.
Læringsmiljø i klasselokalet
Mange elever har behov for andet end at sidde på en skammel ved et bord og lytte til læreren, de har tværtimod brug for at have flere muligheder for en anderledes undervisning.
I et klasselokale er det vigtigt, at al slags undervisning kan foregå der. For mange folkeskoleelever er det udfordrende, at koncentrere sig inden for de samme rammer hele dagen, og derfor bør man forsøge at tage hensyn til alles behov. Det kan fx hjælpe at lave fordybelsesrum da det virkelig ville hjælpe eleverne med at sætte sig ind i undervisningen.
I et klasseværelse, som møder alles behov så vidt som muligt, kan der indgå elementer med forskellige niveauer, hvilket kan udføres ved en trappe, hems eller lignende. En helt anden mulighed kan være at erstatte de nuværende stole samt borde, hvis de er et problem, så man kan sidde komfortabelt nok til at kunne vedligeholde koncentrationen.
HVORFOR
Det er vigtigt, at man sidder godt inde i klasseværelset, ellers risikerer man, at eleverne mister fokus. Det går ud over læringen, og oftest bliver elever også irritable, når de ikke kan koncentrere sig. Det gør lærerens job sværere, da læreren skal bruge meget tid på de elever der ikke kan holde fokus, forstyrre undervisningen for de andre elever og er frustrerende for den elev, som ikke kan holde koncentrationen. Et alternativt læringsmiljø kan gøre undervisningen mere interessant, da læreren vil have mulighed for at udnytte rummene anderledes.
Kultur i Folkeskolen
Vi mener, at man i folkeskolen skal have mere fokus på kulturel læring om andre kulturer end den hverdagskultur, vi selv oplever i folkeskolen.
HVAD
Vi lærer meget om den kultur vi selv er en del af, men ikke meget om de kulturer, der kan virke fremmede for os. For kultur er mange ting, og derfor syntes vi, at den kulturelle læring vi modtager i dag, er for indskrænket og begrænset i forhold til, hvor stor verdens kulturelle vifte er.
Vi savner bla. at lære om fremmede kulturer som fattigdom, madkultur og hvordan religion påvirker kultur eller omvendt.
HVORDAN
Emneuge eller kulturdag
Vi foreslår, som et led i udviklingen mod en mere kulturel folkeskole, at man implementerer en emneuge, hvor hele skolen deltager under samme overemne, som kunne være fattigdom i verden.
Her bruger skolens elever, eventuelt på tværs af overgangene, tid på at researche et selvvalgt underemne, som kunne være fattigdomspåvirkning på I-lande eller hvordan sætter vi en stopper for fattigdom?. Efter 2-3 dages research udarbejder eleverne et produkt, som potentielt kan hænges op på skolen, og efterfølgende bruges i undervisningen.
Man kan også arrangere en kulturdag, hvor eleverne i fællesskab på tværs af skolen samt med deltagelse fra skolens personale, udvikler og udarbejder et rollespil, som omhandler og foregår i en historisk periode, som eleverne før er blevet undervist om.
HVORFOR
Vi mener, at danske folkeskoleelevers viden om andet end egen hverdagskultur er meget indskrænket. Det er vigtigt at lærer om andre kulturer, da især andre verdenskulturer, uheldigvis nemt bliver fremmedgjorte, hvis man ikke lærer om dem. Derfor er vi af den holdning, at det er væsentligt at lære om andre kulturer. På den måde føles det ikke fremmedgjort for en, hvis man møder andre kulture, både udenfor og indenfor vores grænse. Vi mener også, at det forebygger, at man bliver bange for fremmedhed, og man danner sine egne holdninger om andre kulturer, i stedet for at blive påvirket af andres meninger.
Mere kulturfaglig undervisning på tværs
Danmark er et land på 2.221.000 km², og set i et verdensperspektiv er vi blot en meget lille prik. Derfor mener Aalborg Ungebyråd, at unge i Aalborg Kommune skal klædes bedre på til en globaliseret verden.
HVAD
Vi tror, at dette blandt andet kan gøres ved, at tænke kulturforståelse ind i folkeskolens humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, for netop at styrke de unge i at indgå i verdenen og ikke kun tale dets sprog. Verden bliver kun mere og mere globaliseret, så derfor giver det mening, at de unge får en bedre international forståelse allerede fra folkeskolen. Ved at tænke kultur ind i flere fag og emner vil det give eleverne en ide om, hvordan man bruger sproget uden for sprogfagene. To lektioners engelsk føles for mange elever lange og flere mister hurtigt interessen og fokus. Vi tror, at hvis man i højere grad inddrager sprogene kultur i andre fag, skaber det en bedre forståelse for eleven og dermed højnes interessen for faget.
Vi vil skabe kvalitetsundervisning, som samler fag på kryds og tværs, og giver forståelse for fortiden, nutiden og fremtiden. Vi ønsker at blande sprog- og kulturfag og fremme elevers helhedsopfattelse af verden. En idé er, at man tænker emner i stedet for fag ved at køre tværfaglige forløb. At kunne indgå i verdenen eller et bestemt land handler om mere end blot at kunne sproget, det handler i lige så høj grad om, at kende landets historie og kultur.
HVORDAN
Faglige tråde mellem fagene
Vi mener, at man kan inkorporere engelsk og tysk kultur i samfundsfag og historietimerne.
Der er masser af emner i disse fag, hvor kultur også spiller en rolle og som kan bidrage til elevernes forståelse af sproget i sprogtimerne.
Vi mener at det vil sikre, at man får den bedst mulige forståelse for begge emner. Det er dog vigtigt at pointere at vi ikke ønsker at sætte flere timer på skemaet. Vi ønsker at blande undervisningen, så man får en så bred undervisning som muligt.
HVORFOR
Vi ønsker at give unge en omverdensforståelse. Det er blevet essentielt, at kunne forstå sig på andre landes kulturer i vores globaliserede verden. Det vil give unge en større forståelse for, hvorfor sproget er vigtigt, og hvordan man bruger det ude i verdenen.
Vi ved, at mange elever i overbygningen mener, at det er en god ide, at inddrage kulturforståelse tværfagligt i flere fag. Vi tror, at det vil hjælpe eleverne med at indgå i en globaliseret verden og skabe bedre sammenhæng og forståelse hos den enkelte elev. Til gengæld stiller det også krav til lærerne om, at have bred viden eller understøtte hinanden på tværs af fagene, både i form af sproget som undervisningen omhandler, men også om kulturen og historien i landet.
Inklusion
For os er det meget vigtigt, at alle elever trives og har det godt i folkeskolerne.
HVAD
Vi mener, at inklusion danner grundlag for, at unge i endnu højere grad udvikler sig socialt og fagligt og vil have betydning for elevernes udvikling og dannelse.
Danmark skal have et samfund og en folkeskole som skal kunne tilbyde læring, plads og tryghed til alle elever ligemeget baggrund, fysiske udfordringer, psykiske udfordringer, udseende osv.
Som et samfund kan vi ikke være bekendt, at lade de elever, der har ekstra behov, i stikken. Vi mener nemlig, at det er til gavn for alle elever, udfordringer eller ej, at være sammen med elever, som er forskellige fra én selv. Derfor kommer vi med en ide til, hvordan man kan inkludere flere elever med ekstra behov i folkeskolens klasser.
HVORDAN
Faglige tråde mellem fagene
Vi mener, at alle har ret til en tryg og glad skolegang, derfor har vi udtænkt denne idé.
Det går ud på, at en elev med fx fysiske udfordringer starter med at gå i en specialklasse. Altså en klasse, hvor eleven har mulighed for, at få ekstra hjælp til elevens behov. Lige så stille starter eleven herefter i sin grundklasse. Efter en længere periode vil eleven få flere og flere fag i denne grundklasse, men hvis du har brug for hjælp vil specialklassen altid være til rådighed.
Som elev kommer man til at gå i to klasser, en specialklasse og en grundklasse.
Du starter normalt i en specialklasse, mens du lige så stille begynder i din grundklasse. Specialklassen skal være på den samme skole som grundklassen, så en specialelev kan være sammen med sin grundklasse i fx pauserne. Ved at man som elev kan vælge mellem at være sammen med sin grundklasse og specialklassen, styrker man det sociale forhold til begge klasser. Eleven vil på den måde ikke føle sig alene, når vedkommende skal have sine timer i grundklassen eller specialklassen.
HVORFOR
Vi i Ungebyrådet ønsker at inkludere så mange elever som muligt i folkeskolen. Vi mener, at en kamp for inklusionen er en vigtig kamp at tage. En af de primære årsager til, at man som elev kommer i skole, er at man har det godt og trives. Fremtiden afhænger af en veluddannet ungdom, derfor har alle elever behov for og retten til at trives fagligt og socialt.
