Beslutningsforslag indsendt til Aalborgbyråd fra Aalborg Ungebyråd

Et beslutningsforslag er et politisk redskab, som Aalborg Ungebyråd benytter til at rejse konkrete sager, ønsker eller forandringer i Aalborg Kommune. Gennem beslutningsforslagene peger Ungebyrådet på aktuelle udfordringer i børns og unges hverdag og præsenterer gennemtænkte løsningsforslag direkte over for de relevante fagudvalg og Voksenbyrådet.

Siden januar 2025 har Aalborg Ungebyråd haft den formelle mulighed for at indsende op til fire beslutningsforslag om året til politisk behandling. Denne ordning sikrer en direkte og forpligtende vej for ungdomsdemokratiet i Aalborg, så unges perspektiver og erfaringer bliver en integreret del af den kommunalpolitiske dagsorden.

Herunder kan du læse alle beslutningsforslag, som Ungebyrådet har lavet og fremsendt i det forgangne år.

Beslutningsforslag 2026

Mere natur på Aalborgs legepladser

Praktiske oplysninger:
Instillet af Aalborg Ungebyråd 2025/2026
Udvalget for Miljø og Land

Motivation:

Kommunen har mange legepladser med stort potentiale for at skabe gode rammer for børns leg og udvikling. I takt med et øget fokus på biodiversitet og grønne områder ser vi en mulighed for i højere grad at tænke naturen ind i legepladserne. Legepladser kan være mere end faste installationer og ensartede underlag – de kan også være steder, hvor børn får mulighed for at bruge deres fantasi, bevæge sig frit og opleve naturen som en naturlig del af hverdagen. Ved at integrere flere naturlige elementer, som træer og buske, kan legepladser i højere grad understøtte både kreativ leg og samtidigt være en grøn zone, fuld med naturrige omgivelser.

På den baggrund foreslås det, at der i Aalborg Kommune arbejdes målrettet med at styrke naturrige legepladser. Dette kan blandt andet ske ved, at der indføres et krav om, at alle fremtidige renoveringer og nyetableringer af legepladser så vidt muligt prioriterer naturmaterialer og beplantning. Det kan eksempelvis indebære øget brug af træ og andre naturmaterialer frem for plastik, men optimalt prioriteres etablering af træer, buske og mindre naturområder samt en større variation i underlag, herunder udfasning af kunstige underlag såsom, fliser, gummibelægning eller gummiflis.
Derudover foreslås det, at legepladser i højere grad indrettes med fokus på ustruktureret leg, hvor børn selv har mulighed for at definere og udvikle legen- lade fantasien løbe løs. Dette kan blandt andet ske ved at reducere antallet af fastlagte lege-strukturer, som klatrer stativer og forhindringsbaner, og i stedet skabe mere åbne og fleksible legemiljøer, der inviterer til kreativitet og selvstændighed.

 

Beslutningsforslag:

Konkret foreslår vi, at der igangsættes et initiativ, hvor en eller flere udvalgte legepladser omdannes med fokus på naturens rolle i legepladsens struktur og indretning. Projektet kan afprøve brugen af vildere, mere naturlig beplantning, samt bidrage med erfaringer, der kan anvendes i fremtidige legepladsprojekter i kommunen.

Til Sidst ønsker vi som ungebyråd, at relevante brugere, herunder børn og unge- særligt børnehavebørn og folkeskoleelever – inddrages i udviklingen af fremtidige legepladser, så de i højere grad afspejler de behov og ønsker, der findes hos brugerne i praksis.
Vi i Miljø og land ønsker med dette forslag at bidrage til en naturrig-udvikling af legepladser i Aalborg Kommune, skabe plads til kreativ samt intuitiv leg, hvor fokus er på natur, leg og trivsel i sammenvær. Ved at arbejde med den naturrige-legestruktur kan kommunen være med til at understøtte både børns udvikling og en stærkere tilknytning til naturen i hverdagen. Samt skabe naturzoner, rige på biodiversitet, i bybilledet.

 

 

Gratis skolemad i folkeskolerne

Praktiske oplysninger:
Instillet af Aalborg Ungebyråd 2025/2026
Udvalget for Børn og Undervisning

Motivation:

Vi i Børn- og Undervisningsudvalget i Aalborg Ungebyråd fremsender hermed et beslutningsforslag om at indføre gratis skolemad på alle folkeskoler i Aalborg Kommune.

Baggrunden for vores forslag er, at vi mener, at gratis og sund skolemad kan være med til at styrke både trivslen og undervisningsmiljøet på skolerne. Mange elever får ikke nødvendigvis en madpakke med hjemmefra – enten fordi der ikke er tid, eller fordi de ældre elever ofte springer frokosten over. Dette kan have en negativ indflydelse på både koncentration, læring og generelt velvære i løbet af skoledagen. jeg føker virlklig at der er vigtigt at vi unge passer på hinadne ikke ba
Under vores studietur til Finland i februar, undersøgte vi den finske model for gratis skolemad, som har eksisteret siden 1948. Her oplevede vi, hvordan ordningen bidrager til både tryghed, fællesskab og lige adgang til sunde måltider i skoledagen. De finske skoleelever nævnte dog også, at maden nogle gange kan opleves som lidt tam og kedelig. Derfor ønsker vi, at der skal være et særligt fokus på, at skolemaden ikke kun er sund, men også frisk og indbydende. Vi ønsker, at alle elever i Aalborg Kommune skal have lige adgang til sund og nærende mad i skolen. Vi ser dette som et vigtigt skridt mod større lighed, bedre sundhed og et stærkere fagligt udbytte for alle børn.

Derudover mener vi, at regelmæssige og nærende måltider i løbet af skoledagen kan styrke elevernes koncentration og faglige udbytte betydeligt. Samtidig er vi opmærksomme på, at en sådan ordning vil være dyr. Vi håber dog, at idéens værdi og de positive effekter for børn og unges trivsel og læring vægtes højere.

 

Beslutningsforslag:

Det vi foreslår er, at Aalborg Kommune indfører gratis skolemad på alle kommunens folkeskoler.
Vi mener, at der skal være tydelige retningslinjer for, hvilken mad der bliver tilbudt eleverne. Der skal sættes fokus på det grønne og sunde valg, som vi også nævner i motivationen. Der bør blandt andet stilles krav om fokus og prioritering af friske råvarer, så maden bliver både nærende, varieret og appetitlig.
Vi foreslår samtidig, at ordningen løbende evalueres med fokus på elevernes trivsel, fremmøde, koncentration og deltagelse i undervisningen, så kommunen kan sikre den bedst mulige kvalitet og videreudvikling af ordningen.

Vi anerkender, at ordningen er en stor økonomisk investering. Til gengæld mener vi, at det er en investering i børn og unges sundhed, trivsel og læring. Og netop dette mener vi er blandt de vigtigste prioriteringer, en kommune kan foretage.
Vi tror på, at gratis skolemad på alle folkeskoler vil være et stærkt skridt mod større lighed, bedre læring og øget trivsel for alle børn og unge i Aalborg Kommune.

Vi tror på at det er supper vigtigt at børn og unge for den næring de har brug for i løbet af dagen og at man som ung kan få en god og sund kost selv om hvems en forældre erder er super vigtigt fo deres dannelse at de for den korrekte kost uanset hvad prisen må være det er vigtigt at vi tager hånd om de udsatte kvarterer i aalborg og starter med en forsøgsordning hvor de nge for en sund kost som skolen selv søre for men bliver økonomisk støttet af fra kommunen vi tro virklig på at det her forslag kan være med til at forbedre de unges trivsel på folkeskolerne rundt omkring i aalborg så vi kan sørger for at alle unge.

På forhånd tak for jeres opmærksomhed og tid.

Venlig hilsen
Børn- og Undervisningsudvalget
Aalborg Ungebyråd

Kilde:
https://palvelukeskus.hel.fi/en/kouluruoan-historia

 

 

 

Beslutningsforslag 2025

Udvidelse af nikotin afvænningsprogrammer med fokus på grundskolen

Praktiske oplysninger:
Indsendt af Aalborg Ungebyråd 2024/2025
Udvalget for Sundhed og Kultur

Motivation:
Vi befinder os lige nu i en tid med et skræmmende nikotinforbrug blandt unge her i Aalborg, og en kurve, der kun ser ud til at gå den forkerte vej. Som flere medier har berettet, har man at gøre med et nikotinforbrug hos børn helt ned til 5. klasse, og en realitet på skolerne, hvor puff bars og snus slet ikke er et unormalt syn længere. Det er ikke for at sige, at kommunen ikke gør en indsats, for det gør de i den grad. De fleste af os her i Unge Byrådet kan huske de regelmæssige besøg fra fagfolk og de mange programmer, som fremhæver alle de store konsekvenser, som nikotin indebærer. Men vi må også se os selv i øjnene og komme til den konklusion, at disse “skræmmekampagner” har en effekt, men ikke en, der er god nok. Vi må se os selv i øjnene og erkende, at der findes mange unge, som allerede har udviklet en afhængighed, når de møder disse programmer. Kommunens indsats må gå fra at være udelukkende præventiv til også at tilbyde hjælp til dem, der allerede er blevet fanget af nikotinens farlige rus – og der er heldigvis inspiration at hente, særligt fra ungdomsuddannelserne.

Beslutningsforslag:
Vores forslag er at udvide eksisterende nikotin afvænningsprogrammer som nu er tilgængelige på de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser så de også bliver tilgængelige/synliggøres for elever i grundskolen. Vi ser en mangel på viden om de tilgængelige afvænningsprogrammer hos unge i grundskolen. Vi mener at dette nemt ville kunne forbedres ved ophængning af plakater, information gennnm programmerne i rusmiddelsugen/camp ung, gennem sundhedsplejersken og andre allerede eksisterende informations programmer i grundskolen. 

Vi er af den opfattelse at manglen på kendskabet til et nummer eller en mail man kan kontakte afholder unge fra afvænningsprogrammerne. Derfor ser vi ovenstående som en let mulighed for at nedbringe nikotin forbruget blandt unge.

Vi ønsker også at kvaliteten af undervisning om rusmidler bliver mere nutidige og forholder sig til unges problemstillinger som de er i dag. Vi ser nemlig ofte at underviserne fokusere på problemstillinger som ikke er så relevante hos unge nu til dags og ikke rigtig berører andre problemstilling. Vi oplever f.eks. nu at vapes er klart det mest brugte rusmiddel og det berøres enten ikke eller ikke tilstrækkeligt. Vi har tidliger set at programmer som sexualisterne er lykkes med at moderniser undervisning rettet mod unge og mener det samme vil gavne problematikker omkring rusmidler.

 

børns rettigheder, for at kende til børnekonventionen

Praktiske oplysninger:
Indsendt af Aalborg Ungebyråd 2024/2025
Udvalget for Børn og Undervisning

Motivation:

Aalborg Kommune er en børnevenlig kommune, og derfor er en af pejlemærkerne for kommunen, at man som barn skal kende til sine rettigheder. I kommunens Børne- og ungepolitik står der at man skal kende til sine rettigheder, men der står ikke hvem der har ansvaret for at børn har kendskab til sine rettigheder.

https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-strategier-og-planer/boerne-og-ungepolitik

https://www.aalborg.dk/om-kommunen/udvikling-og-projekter/boernevenlig-kommune-handlingsplan-2024-2028

Det er derfor afgørende, at alle folkeskoleelever i deres skolegang lærer om Børnekonventionen og deres rettigheder. Først og fremmest er dette en forpligtelse ifølge selve konventionen (Artikel 42), som fastslår, at alle børn har ret til at kende deres rettigheder. Men endnu vigtigere er det, at denne viden styrker børnene både individuelt og i fællesskabet.
Når børn lærer om deres rettigheder, opbygger de en stærkere selvtillid og forståelse for, hvordan de skal behandles, samt hvordan de bør behandle andre. Dette hænger tæt sammen med Artikel 12 i Børnekonventionen, der understreger vigtigheden af at respektere børns meninger.
At kende sine rettigheder betyder, at børn kan føle sig mere trygge i at udtrykke sig og tage stilling i hverdagen. De vil lettere kunne sige fra over for uretfærdig behandling og føle sig mere trygge i sociale situationer. Derudover kan undervisning i Børnekonventionen / Børns rettigheder bidrage til et bedre skolemiljø, hvor eleverne i højere grad viser respekt og forståelse for hinanden.
Derfor bør undervisning i børns rettigheder / Børnekonventionen være obligatorisk og  til stede i folkeskolens klassetrin, så alle elever  har arbejdet med og har forståelse for deres rettigheder mindst 3 gange, når de går ud af folkeskolen.
Ideen om at målrette det til klassetrin kommer fra, da vi var på studietur i Berlin. Her snakkede vi med 5 ungebyråd fra Berlin. Hvor de fortalte os, om at alle skoleelever inden 4. klasse skulle kende til og have arbejdet med Børnekonventionen / børns rettigheder.

Da det er et nyt emne som skal implementeres i grundskolen, er det vigtigt at skolen og lærerne bliver klædt på til at undervise eleverne.

Beslutningsforslag:

Vi kommer hermed med et forslag til, at man d. 20. november, som er børnekonventionens fødselsdag, har en dag hvert tredje år, hvor man arbejder med børns rettigheder. Vi foreslår, at man arbejder med det i 1. klasse og har det hvert tredje år derefter (1. klasse – 4. klasse – 7. klasse), så rammer vi også hvert trin i skolen (indskoling, mellemtrin og udskoling).

Lærerne skal undervise eleverne i deres rettigheder. Grunden til det er, at lærerne derfor også selv vil få forståelse for elevernes / børns rettigheder. Det er vigtigt at lærerne er godt klædt på til at kunne undervise eleverne i deres rettigheder, så derfor skal lærerne selv modtage undervisning i børnekonventionen.

Der skal være tilgængeligt undervisningsmateriale, som passer til de specifikke aldre og klassetrin.

 

Cykelstier, wayfinding og sikkerhed

Praktiske oplysninger:
Indsendt af Aalborg Ungebyråd 2024/2025
Udvalget for Miljø og Land

Motivation:

Overgangen fra barn til ung voksen betyder ofte, at man får et socialt liv, der foregår uden for skolens rammer. Det indebærer, at unge skal transportere sig til flere forskellige steder i byen. Måske har de fået en ny ven, som bor i den anden ende af byen – og dermed uden for gåafstand. Her oplever vi ofte, at der kan opstå problemer, når unge, der tidligere er blevet kørt af deres forældre, nu pludselig selv skal færdes i trafikken – eksempelvis på cykel eller med offentlig transport.

Selv tilsyneladende simple ting, såsom rejseplanen, kan være svære at afkode. Det kan føles utrygt, hvis man ikke er sikker på, hvor man ender – fordi man aldrig rigtig er blevet oplært i, hvordan man selv navigerer.

Det samme gælder, hvis man begynder at cykle. For selvom man kan holde balancen på en cykel, er det ikke ensbetydende med, at man kender færdselsreglerne. Mange unge bliver forvirrede over, hvad de forskellige skilte betyder: Hvor må man cykle? Hvornår skal man holde tilbage? Er det lovpligtigt at have cykellygter? Og skal man som cyklist også stoppe ved de malede trekanter på asfalten?

Sådanne usikkerheder kan i sidste ende resultere i, at den unge vælger at blive hjemme, hvis forældrene ikke har mulighed for at køre dem – og de dermed går glip af sociale oplevelser. Samtidig får de ikke trænet deres selvstændighed, fordi de mangler viden eller ressourcer til at begå sig på egen hånd.

Set i lyset af fremtidens udvikling bliver cyklisme og offentlig transport helt centrale transportmidler i forhold til at reducere CO₂-udledningen. Derfor er det afgørende, at alle unge i Aalborg Kommune lærer at benytte disse transportformer – uanset hvilke privilegier de måtte have haft i deres opvækst. Alle skal have samme mulighed for at deltage aktivt i samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.

 

Beslutningsforslag:

Der skal indføres et obligatorisk undervisningsforløb i udskolingen på alle folkeskoler i Aalborg Kommune. Forløbet skal lære eleverne at færdes sikkert i trafikken som cyklister og give dem viden om, hvordan man anvender offentlig transport, såsom bus og tog i Nordjylland.

I undervisningen om cyklisme skal eleverne introduceres til færdselsregler, trafikskilte og vejmarkeringer – f.eks. betydningen af hajtænder og andre relevante symboler.

Derudover skal undervisningen dække kollektiv trafik med fokus på forholdene i Nordjylland. 

Herunder:
Hvordan man bruger rejseplanen
Hvilke betalingsmuligheder der findes, og hvordan zoner fungerer
Forskellen på transportoperatører som NT og DSB – og hvad det betyder for billettyper
Forskellen på rejsekort, pendlerkort og ungdomskort

Undervisningsmaterialet skal udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Cyklistforbundet, NT og DSB, de relevante fagpersoner fra Aalborg kommune og/eller andre med relevant viden inden for emnet. Derudover skal unge med interesse i emnet også være en del af gruppen.

Arbejdsgruppen fastsætter også, hvor mange undervisningstimer forløbet skal omfatte.

Det er som udgangspunkt lærerens ansvar at gennemgå og undervise i det tilsendte materiale. Dog skal det være muligt for den enkelte klasse at invitere eksperter udefra til at undervise i specifikke emner.